top of page

Akvarel Maleferie på Samos, Grækenland 

18 - 23 September 2022

Små gader, et lille torv, gamle huse og blåt hav. Det er nogle af de ting der kendetegner Grækenland, og Samos er ingen undtagelse.

 

Disse og mange andre stemninger, er hvad vi vil prøve at indfange i vores daglige skitser, og senere putte ned på papir med akvarelfarve.

Hver dag mødes vi i Trines gårdhave, inden vi begiver os ud på dagens udflugt, hvor vi vil skitse og tegne vores valgte motiver. 

 

Efter en pause midt på dage, hvor frokosten kan nydes på en af de mange restuarenter på havnefronten, og måske en dukkert fra byens badestrand, mødes vi hos Trine og samler op på dagens oplevelser. 

Her vil Trine demonstrere forskellige akvarel metoder, og så skal der males.

Teorien vil bla indeholde perspektivtegning, farvelære, brugen af motivsøger og forskellige teknikker, såsom laseringer og at male vådt i vådt.

 

Ugen afsluttes med en lille privat fernisering, og et glas bobler i Trines hus.

 

STED: Pythagoreio, Samos. Grækenland

DELTAGERE: Begynder og lettere øvede.

ANTAL: Max 8 personer

PRIS: 4.500 Kr.

Incl.: 6 dages undervisning og udflugter.

Excl.: Fly. Kost og logi.

Vi anbefaler Fly/hotel med Apollo

https://www.apollorejser.dk/graekenland/samos/pythagorion

SAS kun fly. Logi på egen hånd.

https://www.flightera.net/sv/flight/SAS+Scandinavian+Airlines-Copenhagen-Samos/SK7745

Lufthavn 5 minutter fra byen, Phytagoreio.

 

Ugens program:

 

Søndag

Vi mødes kl 13 ved byens museum. Lokaliseret ved indgangen til byen, fra hovedvejen til Samos by.  Vi vil gå en tur rundt i byen, og blive kendt med stedet.

Herefter byder Trine på et glas vin i sin gårdhave, og vi får lært hinanden lidt bedre at kende, inden morgendagens første streger skal slåes i vores skitsebøger.

 

Mandag

Vi mødes kl 10 i Trines gårdhave.

Skitse omkring “de blå gader”.

Kl 13-15 Middagspause

Kl 15-17 Male i gårdhaven

 

Tirsdag

Kl 10-13

Skitse på havnen

Kl 13-15 Middagspause

Kl 15-17 Male i gårdhaven

 

Onsdag 

Mødes kl. 10

Gåtur til det gamle kloster.

Husk Madpakke.

Kl 15-17 Male i gårdhaven

 

Torsdag 

Mødes kl 10

Lokal bus til den gamle del af Samos by.

Husk Madpakke.

 

Fredag 

kl 10-13 og kl 15-17 i gårdhaven.

Dagen går med opsamling og færdiggørelse af malerier. 

Vi afslutter med en lille privat fernisering og et glas bobler.

 

MATERIALELISTE

Skitsebog

Sort pen

Blyant

Lineal

Akvarelfarver

Pensler

Akvarelpapir

Vandbeholder

Maletape

Skriv til Anna eller Trine på thecreativeolive@hotmail.com for yderlig info. 

anna greek watercolour.jpeg
samos sketch street.jpeg
sketch watercolour uzo.jpeg
samos sketch watercolour .jpeg

Skotland, Pitlochry 
22 april - 29 april 2022

Hver morgen vi du få en times teoretisk undervisning af kunstner Trine Pettigrew. Her demonstrerer Trine blandt andet den negative maleteknik sammen med andre sjove øvelser for at inspirere dit eget arbejde.

Vi bruger vores uge på at skitsere vores grund tegninger, blandt andet tager vi inspiration fra huset og haven, inden vi går tilbage til vores akvarelpallet og maler vores færdige malerier.

Om eftermiddagen vil vi arbejde på vores individuelle malerier, inde i huset eller ude. Trine vil være klar til at hjælpe og guide dig og besvare spørgsmål.

 

Du vil absolut blive smittet af Trines kreativitet og hun vil give dig mange nye redskaber til at tage med hjem. 

Vi bliver kun afbrudt ved måltiderne og den herlige mad tilberedt af Anna. Disse er de eneste faste tider på vores dag. Der kan være en dag, hvor du foretrækker at gå en tur, læse en bog, eller blive i sengen i stedet for at male, og det er ok. 

Husk! Der er ingen kritik eller mål for vores malerier, ud over selve maleriets glæde!

Pris:  
 
9000DKK per person for privat dobbelt værelse med delt bad.
7500DKK per person for twin værelse, delt med en kursist. Delt bad. 
trinepettigrew watercolour_2021.jpeg

Negativ Akvaral - Trine Pettigrew 

Perthshire loch.jpg

Inkluderet i prisen er:

  • 6 x dages maleundervisning. 

  • Alle måltider ( vegetar morgenmad, frokost, aftensmad) samt eftermiddags te/kaffe/hjemmebagt kage eller scones.
    Vin til maden, samt aperitifs og snaks. 

 

Ikke inkluderet:

  • Fly/tog/taxa til og fra huset. 

lemon watercolour spain-2.jpg

Om huset,  Ardle Manor. 

Perfekt beliggende i det maleriske Perthshire, tæt på Pitlochry, finder vi det victorianske landsted, der ligger inden for sin egen afsondrede grund, men alligevel inden for gå afstand fra landsbyen Kirkmichael. En kort køretur gennem rododendroner, fører dig op til huset, hvor du finder en traditionel “manor” af granit. 

Indenfor vil du opdage en elegant “hall” udsmykket med hjortehoveder, oliemalerier mm der fører til den store stue på den ene side og den store spisestue til den anden. Mens der stadig bevares en rustik elegance, er dette hus stadig meget hyggeligt og du vil helt sikkert føle dig komfortabel og afslappet med det samme.

Om Pitlochry:

Pitlochry ligger i hjertet af Skotland og nyder ægte gæstfrihed, frisk luft, smuk natur, rig klanhistorie, god mad, masser af plads og masser at se og gøre. Pitlochry er et charmerende sted, og vi er virkelig glade for at kunne tilbyde denne tur, og have Pitlochry som base. 

Mens denne tur primært er en maleferie, skal i ikke snydes for lidt “Sight Seeing”.

 

Der vil være en halvdags tur til Pitlochry hvor vi kan besøge et whisky distillery/eller det lokale teater og der vil være mulighed for at shoppe lidt, i de mange små butikker. Dagen afsluttes med at spise ude ( for egen regning) på en god restaurant/pub.                                            

Vi vil også få rig mulighed for at gå os nogle dejlige ture i det smukke skotske landskab, når der ikke undervises og males indendørs. Vi tager selvfølgelig skitsebogen med. Så husk regnjakke og gode sko/støvler. 

 

Sæsonbetonet Råvare

 

På alle vores retreater servere vi tre smagsfyldte måltider om dagen.

Alle er de vegetariske, da vi går ind for både sundhed og velfærd. Selvom du ikke er vegetar, vil du finde maden lækker og inspirerende. 

På vores tur til Pitlochry vil vi benytte os af de mange lokale råvare.

 

Du vil også smage på skotske lækkerier såsom Shortbread, Scones og Fruitcake. 

green bean salad anna-3.jpg
Materialeliste

Medbring venligst:

Akvarel farver
Blyanter 
Plastfolie
Maler tape
Viskestykke/køkkenrulle
Pensler til din akvarel
Palette, stor! Hvid tallerken er fin
Vandbeholder
Stort akvarelpapir. Ikke mindre end A3 Cold Pressed 300g. 
Skitse bog og sort pen

Writing Supplies

Akverel Ferie til Portugal
27/10/22-03/11/22 Fyldt 
03/11/22 - 10/11/22

Portugal og dens arkitektur er et sandt mekka for os der elsker akvarel.

Smukke farver på de gamle husmure, i alle nuancer. Kakler i fantastiske mønstre, pryder husene i denne del af verden, og vil fylde enhver skitsebog med ny inspiration.

 

Frugter, grøntsager og fisk fra det lokale marked er en fryd for øjet. Små gamle gader og de fine torve spredt rundt omkring i byen, giver uendelige motiver til fremtidige malerier.

 

Ugen i Portomão vil ikke mangle motiver til din akvarelmaling, og vi vil udforske byen sammen og på egen hånd.

Hver dag starter med lidt opvarmning i skitsebogen. Efterfølgende af tips og tricks, maleteknikker og snak omkring hver enkelt deltagers motivvalg, og eventuelle spørgsmål.

Vi vil i ugens løb bla. komme ind på vigtigheden af perspektiv tegning og brugen af skitsebogen.

Valg af farvepaletten som er så anderledes end den vi her i norden er vandt til, vil vi sammen udforske. 

Og så ved jeg af erfaring, at der vil opstå en masse andre spændende ting som sker når vi er en gruppe kreative mennesker der skal tilbringe en uge sammen.

 

Vi har i vores program også en dag hvor vi tager ud til havet og stranden. Samt et (ikke tvunget) besøg til byen Silves.  Her er der også brug for skitsebogen, og en anderledes farvepalet end hjemme.

Er du glad for fuglemotiver, er der mulighed for at studere storken. Potomão er fyldt med storke reder og ynglende par. Helt specielt at opleve og et kendetegn for byen.

 

Efter formiddagen hjemme i huset, er du på fri fod. Udforsk byen, med skitsebog og kamera.

For dig som er nybegynder, eller har brug for anden inspiration, kan du blive hjemme og få hjælp til eksempelvis farveblandinger og andre øvelser, inden vi alle samles til en dejlig frokost på terrassen.

 

På ugens sidste aften, samler vi op, evaluerer, og beundre hinandens arbejde. 

Kontakt Anna på mail: thecreativeolive@hotmail.com 

trine pettigrew teaching in portugal.jpg

Pris:
9800 DKK for dobbeltværelse 
8400 DKK for deleværelse med anden kursist

Inkluderet i prisen er:

  • 6 x dages maleundervisning. 

  • Alle måltider ( vegetar morgenmad, frokost, aftensmad) samt eftermiddags te/kaffe/hjemmebagt kage
    Vin til maden, samt aperitifs og snaks. 

  • OBS 2 frokost samt 1 aftensmad forgår ude i byen for egen regning. 

 

Ikke inkluderet:

  • Fly

  • tog/taxa til og fra huset i Portimao. 

students painting in portugal.jpg
Feira de Ladra
Sweet Pastries
bottom of page